PRESSEMEDDELSE 09.02.2003

Dansk sagsanlæg mod Kina’s eksleder Jiang Zemin!

Falun Gong-udøvere i Danmark vil, ligesom man i mere end dusin andre lande har gjort det, indlede et sagsanlæg imod Jiang Zemin og andre nøglepersoner i regimet, for forbrydelser imod menneskeheden samt tortur og folkemord på Falun Gong-udøvere. Mange berømte menneskerettighedsadvokater rundt om i verden har tilbudt Falun Gong-udøvere deres tjeneste i forsøget på at bringe de skyldige for en domstol.

En navneliste på flere tusinde personer som er direkte ansvarlige for udførelsen af tortur og mord, og planlægning af forfølgelsen samt ledere fra Kina’s Gestapo-agentur ”610-organet” er under udarbejdelse.

Georges-Henri Beauthier, kendt fra Pinochet-sagen og Rwanda-folkemordet, udtalte til pressen:

”Jiang er skyldig… ikke kun i forsøget på at udslette Falun Gong [udøvere], men også i udslettelsen af deres [tros-] overbevisning... Vi mener at vi har en stærk sag, ellers ville vi ikke følge op på den.”

Internationale firmaer også inddraget i forfølgelsen

Der er flere eksempler på at udenlandske firmaers produkter er blevet fremstillet af Falun Gong-slavearbejdere, bl.a. 100.000 legetøjskaniner til Nestlé. Andre firmaer bl.a. amerikanske Mary Kay Inc., med over 120.000 ansatte, har indført en diskriminations- og udleveringspolitik på arbejdspladsen mod Falun Gong-udøvere – dette er sket efter pres fra de kinesiske myndigheder. En undersøgelse omkring hvorvidt danske firmaer er involveret i lignende sager bør undersøges.

Myrdede Falun Gong-udøveres organer mangler

Man har i flere tilfælde opdaget at myrdede udøveres organer er blevet fjernet. Senest den 15. november 2003 konstateredes det efter obduktion, at flere af den 56-årige fru Zhao Chunying’s organer, bl.a. milten og hjertet, var blevet fjernet [formodentlig efter hendes død]. Desuden afsløredes et stort knivsår i hovedet, fire brækkede ribben, indre blødninger, samt store sorte og violette mærker på hele kroppen, hvilket er tegn på at hun er blevet udsat for voldsom fysisk overlast.

Stop 4½ års forfølgelse

Dokumenterede dødsfald som følge af statens tortur: 831
Endnu ikke identificerede ofre: Sandsynligvis tusinder.
Torturmetoder: Over 40 typer, bl.a. indførsel af el-stave i kropsåbninger, massevoldtægt, frysning, afbrænding, hjernevask m.m.
Ulovlige anholdelser: Flere hundredetusinder.
Ofrene: Hele Kinas befolkning, Falun Gong-udøvere i udlandet.
Penge brugt: Milliarder af dollars eller 25 % af Kina’s økonomi.
Taberne: Udenlandske investorer, Kina’s økonomiske udvikling og fremtidige generationer, menneskerettighederne og alle gode mennesker.

SANDHED, GODHED OG TOLERANCE
ER STÆRKERE END LØGNE, HAD OG TORTUR

I 1989 hjalp Jiang Zemin med til at knuse studenternes demokratibevægelse på kun fire dage. Den 20. juli 1999 indledtes kampagnen der havde til formål at udrydde Falun Gong i løbet af kort tid. Efter fire år står det klart at dette ikke lader sig gøre. Hverken i Kina eller i udlandet har regimet haft held til at kue Falun Gong-udøveres hjerter – tværtimod er udøvere i mere end 60 lande begyndt at afsløre og retsforfølge Jiang og hans håndlangeres for deres forbrydelser mod menneskeheden. Når verden ved hvilke overgreb der dagligt finder sted mod uskyldige Falun Gong-udøvere i Kina, vil hele verden finde at Jiang Zemin er skyldig i forbrydelser mod menneskeheden!


Tak for din støtte.