Forside | Introduktion | Øvelserne | Bøger | Downloads | Dafa nær dig | Kontakt | English |
Om Forfølgelsen

3259 udøvere dræbt

Hvorfor forfølgelsen?
Special reportage
Torturmetoder brugt mod Falun Gong udøvere
Selvafbrændingen på den Himmelske Freds Plads
Hvorfor den Himmelske Freds Plads?
610-bureauet
Statistisk fordeling
Kilderne bag statistikken
Hong Kong's Artikel 23
Pressemeddelelser
Underskriv vores petition
Hvordan du kan hjælpe
Menneskerettigheds rapporten om Falun Gong 2003
Fotogalleri
Rapporter
 
Omkring denne rapport

I efteråret 1999, kun to måneder efter præsident Jiang Zemin udstedte ordrer om at forbyde Falun Gong i Kina, begyndte nyhedsreportager at omtale Falun Gong udøveres fredelige appel på den Himmelske Freds Plads. Siden da er Falun Gong udøvere næsten dagligt mødt frem på den Himmelske Freds Plads og har indtaget Falun Gongs meditationsstilling eller udfoldet bannere. I løbet få sekunder kaster uniformerede, som civilklædte betjente sig over disse udøvere, slår dem til jorden og slæber dem til politibiler i nærheden.

Dette er blevet et almindeligt syn på pladsen og emnet for mange nyhedsartikler fra journalister i Beijing gennem de sidste to år. Fra den Himmelske Freds Plads bliver de taget til forvaringsanstalter, deres "forbrydelse" at appellere for Falun Gong bliver registreret og den skæbne de derefter møder er ofte brutal, til tider fatal. Mange bliver sendt tilbage til deres lokale distrikter, og tilbageholdt i lange perioder, nogle bliver sendt til arbejdslejre uden rettergang, andre tortureres eller endog dræbt mens de er i forvaring. Og alligevel bliver de ved med at komme dag efter dag. Nogle gange alene og nogle gange i mindre grupper, men altid med den tanke at appellere på fredelig vis til alle der vil lytte at "Falun Gong er godt".

Hvorfor den Himmelske Freds Plads?

For et folk engageret i en personlig, fredelig, spirituel udøvelse, der ikke har nogle politiske interesser, hvorfor vælger Falun Gong udøvere da et politisk sensitivt sted som den Himmelske Freds Plads til deres appeller? Svaret er måske enklere end mange gætter på - de har ingen andre steder at gå hen.

" Appelkontoret" er en sektion inden for den kommunistiske kinesiske regering. Gennem denne sektion kan borgerne lovgyldigt indgive klager eller appellere angående uretfærdigheder. Adgang til disse kontorer er ifølge den kinesiske forfatning den kinesiske borgers ret. Kort efter forbudet mod Falun Gong, havde udøvere imidlertid ikke længere lov til at appellere til disse kontorer. Dem der forsøgte, blev øjeblikkeligt fjernet af politiet. Det er blevet rapporteret, at appelkontoret nær den Himmelske Freds Plads i Beijing endda fjernede skiltet fra indgangsdøren. Endvidere blev andre retslige kanaler for at appellere brat lukket for udøvere kort efter forbudets start. For eksempel begyndte den kinesiske regering i efteråret 1999 at kræve, at alle retslige råd skulle underrette den centrale regering før de repræsenterede en Falun Gong udøver. Dette gjorde det næsten umuligt for Falun Gong udøvere at finde en retskaffen advokat, til at tage sig af de utallige menneskerettigheds-krænkelser, de havde været udsat for af de kinesiske myndigheder. Snart blev grundejere i og omkring Beijing endda tvunget til nægte at leje deres lejligheder/huse ud til Falun Gong udøvere. Der er ofte politi udstationeret ved togstationerne i omegnen af Beijing. De stopper og udspørger de rejsende, gennemsøger deres tasker eller kræver endda, at de skal bande af et billede af Falun Gongs grundlægger, før de kan stige ombord på toget til Beijing. Der bliver udøvet pres fra alle sider.

Eftersom flere og flere Falun Gong udøvere midt om natten blev fjernet fra deres hjem, samlet på stadioner og sendt til arbejds- og "omskolingslejre" uden rettergang, forsvandt Falun Gong udøveres røst fuldstændig fra medierne. I Kina er stort set alle større TV, radiostationer og aviser statsejede. Faktisk er medierne blevet et af den kinesiske regerings mest kraftfulde redskaber til at forlænge deres instrukser og politik, ved timelange daglige udsendelser, der fordømmer Falun Gong, og sprede propaganda om de, der udøver det. Med regeringskræfter imod dem, appel- og retslige kanaler lukket for dem, og med TV, radio og avisartikler, der dæmoniserer dem over hele landet, har Falun Gong udøvere fundet sig selv helt uden kanaler til at kommunikere med deres medborgere, for slet ikke at tale om resten af verden.

Beijings forgård, verdens scene

Den Himmelske Freds Plads er ikke blot en turistattraktion (både indenrigs som udenrigs), den er et symbol på Kina, beliggende i hjertet af Kinas hovedstad. Falun Gong udøvere vendte sig mod den Himmelske Freds Plads som et sted, der åbnede en mulighed, midt i alle de lukkede muligheder. På den Himmelske Freds Plads fandt de et sted, hvor de fredeligt kunne appellere til hele verden og blive hørt. De fandt et sted, hvor en svag antydning af de menneskerettighedskrænkelser de have lidt, kunne blive gjort kendt. De fandt et sted, hvor et lille udsnit af den brutalitet med hvilken de bliver behandlet, kunne blive synlig for alle. Men mest af alt fandt de et sted, hvor de kunne løfte et banner højt over hovedet, og i håbet om at bryde igennem den propagandamaskine, der er blevet rettet mod dem, gøre folk bekendt med ét enkelt ideal, der ligger i hjerterne af den enkeltes beslutsomhed mod at sikre trosfrihed, tænkefrihed og friheden til at samles - de har fundet et sted til at lade andre vide at "Falun Dafa er godt".

Således er de fortsat med at komme på en næsten daglig basis, og trods sikker arrestation, fængsling eller endda tortur, appellere til den kinesiske regering, forbipasserende og verden, om at stoppe drabene på Falun Gong udøvere. Appellerne på den Himmelske Freds Plads fortsætter til denne dag, da de som udøver Falun Gong bliver ved med at kæmpe for trosfrihed, forsamlingsfrihed og tænkefrihed for kinesiske borgere og folk over hele verden.

 
En specialreportage om den Himmelske Freds Plads' rolle gennem den næsten 3 år lange forfølgelse af Falun Gong

Indslag:
Dekonstruktion af "selv-ofringen"
Et nærmere undersøgelse af en mistænkelig sag
Tiananmen Fotoarkiv

Arrestationen er kun begyndelsen

De fleste vestlige medier er ikke helt klar over hvad der sker med de udøvere, der bliver arresteret på Tiananmen (den Himmelske Freds Plads). Fra arresterede udøveres egne forklaringer, er vi i stand til at fastlægge de basisprocedurer udøverne undergår efter at være blevet arresteret:

1. Udøverne føres til Tiananmen politistation. Politiet prygler, torturerer og afhører dem, for at få oplyst deres navne og adresser, så betjentene fra politistationerne i udøvernes hjembyer kan blive kontaktet for at hente dem, og tage dem tilbage til politiafdelingerne der. Hvis der er for mange udøvere, vil mange af dem blive overflyttet til andre politistationer eller forvaringsanstalter i Beijing eller nærliggende byer og distrikter for yderligere afhøringer.

2. Hvis udøverne nægter at opgive deres navn og adresse, for at kunne blive længere i Beijing og appellere, eller for at beskytte deres familier og arbejdsgivere fra at blive chikaneret af politiet, vil de blive yderligere tortureret og ydmyget, indtil de giver politiet de informationer de vil have. Hvis udøvere stadig ikke vil give efter, kan de blive sendt til en tilfældig forvaringsanstalt andetsteds, eller sendt til et grusommere sted for at blive yderligere mishandlet. Heldige udøvere kan blive løsladt af politiet.

3. Efter at være blevet sendt til andre lokale regeringsstationer, bliver mange udøvere mishandlet og tortureret der. Derefter bliver de sendt tilbage til deres hjemby. Der venter dem tabt arbejde, tilbageholdelse, tortur, tvangsarbejde eller fængselsstraf. Deres huse bliver endevendt, og deres personlige ejendele kan blive konfiskeret af politiet. Familiemedlemmer kan blive chikaneret. Mange udøvere er blevet tortureret til døde i politiets varetægt efter at være blevet eskorteret tilbage fra Beijing.

4. De lokale regeringsinstanser gør en stor indsats for at hindre udøvere i at tage til Beijing og appellere for Falun Gongs uskyld. Hvis politiet mistænker en udøver for at ville tage til Beijing, vil de tilbageholde denne, eller udøveren overvåges 24 timer i døgnet. Han eller hun vil blive tvunget til at underskrive "garanti-erklæringer" for at love ikke at tage til Beijing. Normalt vil udøvere blive mishandlet eller tortureret hvis de nægter at følge regeringens ordre.
 
Til toppen af siden