Forside | Introduktion | Øvelserne | Bøger | Downloads | Dafa nær dig | Kontakt | English |
Om Forfølgelsen

3259 udøvere dræbt.

Hvorfor forfølgelsen?
Special reportage
Torturmetoder brugt mod Falun Gong udøvere
Selvafbrændingen på den Himmelske Freds Plads
Hvorfor den Himmelske Freds Plads?
610-bureauet
Statistisk fordeling
Kilderne bag statistikken
Hong Kong's Artikel 23
Pressemeddelelser
Underskriv vores petition
Hvordan du kan hjælpe
Menneskerettigheds rapporten om Falun Gong 2003
Fotogalleri
Rapporter
 
Hver dag dør udøvere som følge af tortur…

Ifølge menneskerettighedsgrupper er der siden 22. juli 1999 rapporteret følgende:

>> Print artiklen
  • 3259 Falun Gong udøvere dokumenteret døde som følge af statssanktioneret tortur.
    Opdateret 21. april 2009 fra http://minghui.org (kinesisk).
  • Mindst 6.000 er blevet retsforfulgt og idømt op til 18 års fængsel i farcelignende rettergange.
  • Mindst 100.000 er blevet sendt til såkaldte arbejdslejre (kz-lejre) uden domsfældelse.
  • Tusinder af raske og normalt fungerende mennesker er blevet indlagt på psykiatriske afdelinger, hvor de bliver påtvunget ”behandling” med elektrochok, antipsykotiske eller sløvende medikamenter.
  • Millioner af Falun Dafa bøger, videobånd og kassettebånd er blevet konfiskeret, brændt eller på anden måde destrueret.
Kilder inden for den kinesiske regering sætter det virkelige dødstal til at være så højt som 7.000 eller mere.

Den kinesiske regering gør alt for at undertrykke nyhederne om døde, men informationer siver alligevel ud. Folk løber en stor personlig risiko ved at indsamle og få informationer ud af landet. På grund af den officielle informationsblokade, er de specifikke sager der er blevet rapporteret indtil nu kun toppen af isbjerget.

Uheldigvis har den voksende popularitet for Falun Dafa bekymret myndighederne i Kina. I begyndelsen af 1999 viste en officiel rapport at mere end 70 millioner kinesiske borgere, deriblandt medlemmer af det Kommunistiske Parti og regeringen, medlemmer af militæret, politiet og den akademiske verden, udøvede Falun Dafa. Partiet kunne ikke tolerere det faktum, at Falun Gong udøvere oversteg selv partiets egne medlemmer. Der var endvidere selviske politikere og videnskabsmænd, der søgte at fremme deres karrierer ved at vende regeringen imod Falun Gong. Dette kulminerede i forbudet mod Falun Gong den 22. juli samme år. På samme måde som Kulturrevolutionen (1966-1976) bragte kaotiske tilstande til Kina, har forfølgelsen af Falun Gong gjort det samme. På samme nat i hele Kina arresterede myndighederne i hundredvis af Falun Dafa kontaktpersoner. Millioner af lovligt publicerede Falun Dafa bøger, kassette- og videobånd blev konfiskeret og destrueret. Titusinder af udøvere blev arresteret og pryglet. En massiv smædekampagne blev lanceret for at dæmonisere Falun Dafa gennem konstruerede historier og fabrikerede fakta. Regeringen blokerede al kommunikation med omverdenen og alle Falun Dafa hjemmesider på Internettet. Telefoner blev aflyttet. E-mails blev overvåget og udenlandske journalister i Kina måtte ikke kontakte Falun Gong udøvere. Nogle journalister er blevet udsat for trusler og chikane under deres dækning af Falun Gong og forfølgelsen.

Siden da er udøvere blevet stillet over for valget om at opgive deres udøvelse af Falun Dafa eller miste deres hjem, arbejde, pensioner og retten til at studere. Præsident Jiang Zemin har bekendtgjort at hvem der end måtte prygle eller endda slå Falun Gong udøvere ihjel vil være fri for ethvert juridisk ansvar. I grunden siger han: "I er frie til at prygle dem ihjel." Ifølge mediereportager i starten af 2001, har Kinas Kommunistiske Partis ledere på højeste plan indikeret, at når udøvere bliver dræbt vil det blive rapporteret som selvmord.

Af over 100 anvendte torturmetoder mod Falun Gong udøvere kan bl.a. nævnes:

  • Udbredt brug af elektriske anordninger mod følsomme steder på kroppen, såsom genitalier, bryster, mund, hoved og anus
  • At stå i lange perioder i frysende temperaturer med lidt eller intet tøj på og overhældt med isvand
  • Gennemboring af fingerspidserne med spidse bambuspinde eller gennemboring af brystvorterne med ståltråd
  • Påtvungne indsprøjtninger med højere dosis end normalt af medikamenter, der ødelægger centralnervesystemet
  • Pacificering ved indførelse af beskidte genstande i munden, såsom brugt toiletpapir, rengøringsklude, snavsede sokker etc.
  • At udsætte offeret for bid fra slanger og skorpioner
  • At efterlade offeret afklædt i myggebefængte områder eller områder med mange kryb
  • Vedvarende og daglige prygl


Endvidere udsættes kvindelige Falun Gong udøvere for hyppige seksuelle overgreb fra fængselsvagter og mandlige medfanger. Der er talrige eksempler på både piger og kvinder, som er blevet misbrugt seksuelt. Bl.a. blev 18 kvindelige Falun Gong udøvere tvunget nøgne ind i en celle med mandlige voldsforbrydere og mordere.
Læs mere om torturmetoder brugt på Falun Gong udøvere her.

Hver uge udkommer en menneskerettighedsrapport på engelsk vedrørende Falun Gong:
http://www.faluninfo.net/hr_reports.asp

For den fulde menneskerettighedsrapport på engelsk om Falun Gong: http://hrreports.faluninfo.net/