Syvende kapitel

"Om at slå ihjel
Emnet om at slå ihjel er meget følsomt. Vi har strenge krav til udøvere om at de ikke skal slå ihjel. Drab er absolut forbudt i alle ortodokse kultivationsveje, om de tilhører Buddha skole, Tao skole, den Sjældne skole eller en hvilken som helst anden skole. Dette er helt sikkert. Fordi drab frembringer alvorlige konsekvenser, skal vi tale indgående om det. Drab, som det defineredes i buddhismen, henviste hovedsageligt til at dræbe mennesker, hvilket blev anset for at være det alvorligste."
___________________________________________________________________________

Spørgsmål: Det tredje spørgsmål er spørgsmålet om at slå ihjel, som beskrevet i bogen. At tage et liv er en meget stor synd. Hvis en person begår selvmord, er dette en synd eller ej?

Mester: Det er en synd. Nu er dette samfund ikke længere godt, og alle former for underlige og bizarre ting er dukket op. De taler om det såkaldte eutanasi og giver folk indsprøjtninger så de kan dø. Alle ved det. Hvorfor giver de indsprøjtninger så folk kan dø? De tror at han lider. Vi tror imidlertid at hans lidelser er at eliminere karma. Når han bliver reinkarneret i det næste liv, vil han have en let krop uden karma, og stor held og lykke venter ham. Mens han er midt i smerten og eliminerer karma, har han det bestemt ikke let. Hvis du ikke lader ham eliminere sin karma og slår ham ihjel, er det ikke mord? Hvis han er væk, bærende på karmaen, vil han skulle afbetale sin karma i det næste liv. Så, hvilket ville du sige er rigtigt? At begå selvmord er en anden synd. Dette er fordi en persons liv er arrangeret i forvejen. Du har afbrudt rækkefølgen af gudernes samlede layout. Gennem de pligter du opfylder i samfundet, mellem mennesker er der en form for indbyrdes forhold. Hvis en person dør, vil hele denne rækkefølge så ikke afbryde gudernes arrangement? Derfor er det en synd at begå selvmord.....