Den
25. april 1999 holdt mere end titusinde Falun Gong udøvere
en fredelig forsamling på Fuyou Street i Beijing for
at appellere til det Kinesiske Statsråds Appelkontor
om løsladelsen af 45 arbitrært anholdte udøvere
i Tianjin gennem de sidste to dage.
Denne hændelse pådrog sig straks international
opmærksomhed, fordi Fuyou Street ligger lige ved siden
af det kommunistiske partiledelses højborg Zhongnanhai
og blev af mange fremstillet som "belejringen" af
den kinesiske ledelses højborg. Hændelsen blev
senere udnyttet af den kinesiske regering som en vægtig
beskyldning mod Falun Gong, for at retfærdiggøre
forfølgelsen og blev også af mange fejlagtigt
anset for at være den direkte årsag til forfølgelsen.
Hvorfor hændelsen den 25. april? Og hvorfor forfølgelsen?
Denne artikel efterforsker nogle mulige svar til disse vigtige
spørgsmål. Den indeholder nogle afgørende
kommentarer fremsat af den kinesiske præsident Jiang
Zemin i to hemmelige dokumenter (baseret på nylig afsløret
information fra høje embedsmænd i det Kinesiske
Kommunist Parti) som Jiang udsendte da han besluttede at forfølge
Falun Gong, og er tilvejebragt som en reference for dem der
er interesserede i at nå til bunds i det oftest stillede
spørgsmål om Falun Gong: "Hvorfor gør
den kinesiske regering dette?"
Misforståelser omkring hændelsen den
25. april
Falun Gong hændelsen den 25. april var ikke som ofte
troet en pludselig, tilfældig hændelse, der overraskede
den kinesiske regering. Det var heller ikke den slags politiske
demonstration, der skulle have involveret belejringen af den
kinesiske ledelses højborg, som hævdet af den
kinesiske regering. Fra de skrevne angreb, der begyndte under
Guangming Daily hændelsen i juni 1996, til mobiliseringen
af politiet og anvendelsen af vold i Tianjin i april 1999,
skete udviklingen og optrapningen af Falun Gong forfølgelsen
i virkeligheden over tre eller fire år.
Introduktionen af Falun Gong til offentligheden
Falun Gong er et traditionelt kinesisk kultivationssystem.
Det blev først introduceret til offentligheden af dets
grundlægger Hr. Li Hongzhi den 13. maj 1992. I de første
fire år støttede den kinesiske regeringen entusiastisk
udøvelsen på grund af de helbredsmæssige
fordele den havde bibragt udøverne og som hjalp til
at reducere byrden for den besværede regerings sundhedssektor.
Mange af regeringens organisationer, herunder den Videnskabelige
Forening for Qigong-forskning i Kina og Ministeriet for Offentlig
Sikkerhed i Kina, havde tildelt priser og anerkendelser Falun
Gong og Hr. Li Hongzhi.
Selvom Falun Gong ikke har en formel organisation, nåede
tallet af udøvere, fra mund til mund, hurtigt millioner
på blot nogle få år. I begyndelsen af 1999,
var der ifølge en regeringsundersøgelse mindst
70 millioner mennesker fra alle samfundslag spredt over hele
Kina, der udøvede Falun Gong. Falun Gong var blevet
"den største frivillige organisation i Kina, større
end selv kommunistpartiet", ifølge U. S. News
and World Report i februar 1999 udgaven.
Optrapningen af Falun Gongs forfølgelse
Siden slutningen af Kulturrevolutionen i midten af 70'erne, ændredes Kinas fokus fra politiske kampagner til økonomisk
og teknologisk udvikling. Denne forandring i det politiske
klima har reduceret mulighederne for politisk fremgang for
dem, der specialiserer sig i politisk propaganda og ideologiske
kampe. For at forblive en nødvendig del af regeringen,
vil disse personer typisk være afhængige af politisk
uro, til at give dem en "sag", som bliver brugt
til at opnå politisk magt. Den hurtige udvikling indenfor
Falun Gong blev bemærket af visse afdelinger i centralregeringen.
De besluttede at Falun Gong var lige hvad der var brug for.
Disse personer begyndte fra juni 1996 at sprede dårlig
PR gennem regeringsstyret media for at bagvaske Falun Gong
og grundlæggeren. Den 24. juli 1996 udstedte det Kinesiske
Nyheds Publikations Bureau et landsdækkende cirkulære,
der forbød distribution af alt Falun Gong materiale.
I begyndelsen af 1997, påbegyndte Ministeriet for Offentlig
Sikkerhed i Kina en landsdækkende undersøgelse
for at indsamle beviser i håbet om at fremstille Falun
Gong som en "ond kult". Undersøgelsen ebbede
hurtigt ud, da "ingen beviser blev fundet". I juli
1998 blev endnu en undersøgelse iværksat af Ministeriet
for Offentlig Sikkerhed, hvilket resulterede i det lokale
sikkerhedsbureaus illegale chikane af Falun Gong udøvere
i en række områder rundt om i landet. Den 23.
april 1999 blev politiet beordret til at prygle og arrestere
folk, som udtrykte deres bekymring over for et tidsskrift
i Tianjin, der havde udgivet en bagtalerisk artikel mod Falun
Gong.
Den 24. april 1999, da Falun Gong udøvere i Tianjin
anmodede om løsladelsen af disse vilkårligt tilbageholdte
udøvere, fik de at vide af regeringens embedsmænd
i Tianjin, at Ministeriet for Offentlig Sikkerhed var involveret,
så de arresterede Falun Gong udøvere ikke kunne
løslades uden bemyndigelse fra Beijing. Kort fortalt,
fik Falun Gong udøverne at vide at de skulle fremføre
deres appel over for statsrådets appelkontor i Beijing.
Dette udløste hændelsen den 25. april 1999, under
hvilken Falun Gong udøvere appellerede til det Kinesiske
Statsråds Appelkontor om løsladelsen af de tilbageholdte
udøvere i Tianjin. Derefter kom premiereminister Zhu
Rongji, den officielle leder af statsrådet og næstkommanderende
under præsident Jiang Zemin, ud for at mødes
med udøverne. Situationen blev løst på
fredelig vis og en løsning blev fundet, som både
regeringen og udøverne fandt acceptable. Hele episoden
forløb fredeligt og var kendetegnet ved sin gode orden.
Alle udøverne der havde samlet sig uden for Statsrådets
Appelkontor spredtes stille og roligt, tilfredse med premiereminister
Zhus håndtering af sagen.
Hvorfor da forfølgelsen?
Ikke desto mindre tog Kinas præsident Jiang Zemin på
selv samme nat, den 25. april 1999, et ganske anderledes standpunkt
omkring hændelsen end Zhu Rongji, som blev hjerteligt
bifaldet af tusinder af Falun Gong udøvere, da han
mødtes med dem om morgenen. I et brev med overskriften
"Kammerat Jiang Zemins Brev til Politbureauets Stående
Komite og andre Involverede Ledende Kammerater" skrevet
om aftenen den 25. april 1999, fordømte Jiang Falun
Gong som værende "en (kommende officiel vedtaget)
kult" og spurgte "om der var en "mesterhjerne"
(i Partiet), der konspirerede og dirigerede bag kulisserne?"
Således gav præsident Jiang Zemin sin mistanke
til kende om, at hændelsen indikerede at modstandere
inden for Partiet var i færd med at alliere sig mod
ham.
Tydeligvis kunne Jiang Zemin ikke tolerere en sådan
"social gruppe (Falun Gong), der inkluderede et stort
antal partimedlemmer, kadrer, intellektuelle, såvel
som militærfolk, arbejdere og bønder", som
ikke var under Partiets direkte kontrol, som han indikerede
i sit brev af 25. april... Specielt følte han sig truet
af det potentiale, at en så stor gruppe kunne blive
dirigeret af en "mesterhjerne" iblandt hans politiske
rivaler inden for Partiet.
Jiang tilkendegav yderligere sin opfattelse af Falun Gong
i brev af 7. juni med titlen "Kammerat Jiang Zemins Tale
ved et Møde i Politbureauet af den Centrale Komite,
angående håndteringen af og afklaringen på
'Falun Gong' sagen Uden Tøven", hvor han til fulde
udviklede retningslinierne for forfølgelsen.
"Tydeligvis" skrev Jiang i brevet "har en person
som Li Hongzhi ikke så megen magt. 'Falun Gong' sagen
har en meget dybtliggende politisk baggrund..." Derefter
drog han konklusionen, at hændelsen den 25. april er
"den alvorligste hændelse siden den politiske uro
i 1989" og "effektive modforanstaltninger må
tages".
Hvad skete der under "den politiske uro i 1989?"
Som mange stadig husker, blev det daværende Kinesiske
Kommunistpartis leder Zhao Ziyang udskiftet med Jiang Zemin
kort efter hans møde med de sultestrejkende studerende
på den Himmelske Freds Plads. Under lignende pres fra
Jiang, blev det sagt at Zhu Rongji skulle udøve selvkritik
over for politbureauets medlemmer kort efter hans møde
med Falun Gong udøverne uden for Statsrådets
Appelkontor.
Jiangs brev tilkendegav tydeligt hans syn på Falun Gong
som et redskab, der blev udnyttet af politiske modstandere
inden for Partiet og hvordan, uden noget konkret bevis, han
tog den fejlagtige politiske beslutning at forfølge
Falun Gong udelukkende på dette grundlag.
"Det er ingen hemmelighed at flere politbureaumedlemmer
mente at Jiang havde brugt en forkert taktik" sagde Willy
Lam i sin CNN rapport. "Ved at slippe en Mao-agtig bevægelse
løs, tvinger Jiang senior kadrer til at sværge
hans linie troskab" citeredes en veteran fra Partiet
i Lams rapport. "Dette vil forøge Jiangs autoritet
og vil kunne give ham tilstrækkelig gennemslagskraft
til at sætte ham i stand til at diktere begivenhederne
ved den udslagsgivende 16. kommunistparti-kongres næste
år."
Siden forfølgelsen blev iværksat af Jiang Zemin
i juli 1999, er titusinder af uskyldige kinesiske borgere
blevet tilbageholdt for at udøve Falun Gong. Tusinder
er blevet tortureret, sendt til arbejdslejre (omskolingslejre)
uden rettergang, illegalt blevet tvangsindlagt på psykiatriske
hospitaler og millioner er blevet gjort hjemløse, arbejdsløse
eller bortvist fra deres skoler. Kort sagt har Jiangs forfølgelse
ødelagt en stor del af det kinesiske samfund, hvilken
inkluderer bønder, akademikere, forretningsfolk, regeringsembedsmænd,
militærpersonel etc. Den sande tragedie ved denne forfølgelse
ligger imidlertid ikke kun i dens effekt på det kinesiske
folk, men i det faktum at forfølgelsen af Falun Gong
faktisk intet har med Falun Gongs indhold at gøre og
heller ikke med karakteren af dem der praktiserer det. Falun
Gong er ganske enkelt blevet brugt som en brik i et spil i
hænderne på dem, der søger at sikre sig
og kappes om magt. I den forstand er Falun Gong et offer for
omstændigheder i et komplekst landskab af Kinas politiske
magt. |