Den 25. april, 1999, appellerede omkring 10,000 Falun Gong
udøvere foran det Kinesiske Statsråds Appelkontor
på Fuyou Street i Beijing. De anmodede at få mere
end 40 Falun Gong udøvere løsladt, der
tidligere var blevet ulovligt arresteret af politiet
i Tianjin. Denne
episode fangede verdens opmærksomhed og udløste
en storstilet, stadig igangværende forfølgelse,
iværksat af Kinas diktator Jiang. Fire år
senere burde vi, efter en omhyggelig undersøgelse
af denne hændelse fra et bredere perspektiv, nu
have en bedre forståelse af nogle fundamentale
spørgsmål.
For det første viste Falun Gong udøvere deres
rettigheder ved at appellere som en gruppe. Kinas forfatning
forklarer tydeligt at statsborgerne har ret til at appellere.
Politiet i Tianjin arresterede på ulovlig vis disse udøvere
og nægtede at løslade dem. Derfor var det fuldkommen
lovligt, logisk og rationelt for udøverne at meddele
deres sag ved det Kinesiske Statsråds Appelkontor. De
var fuldstændig fredelige, råbte ingen slagord,
havde ikke medbragt nogle bannere og blokerede ej for trafikken.
Den såkaldte sigtelse for ”belejringen af Zhongnanhai” var
en falsk anklage brygget sammen af Jiangs regime for at forfølge
Falun Gong.
I et demokratisk samfund som USA protesterede flere end 10.000
på dagen af præsident Bush’s indtrædelse,
dog blev ingen af dem anklaget for at ”belejre det Hvide
Hus” eller ”omringe præsidenten”. De
falske anklager fra Jiang viser præcis hans natur.
For det andet understregede Jiangs regime gentagne gange at
Falun Gong udøvernes appel havde ”politiske motiver”.
Dette er et typisk eksempel på en tyv, der råber: ”Stop
tyven!” Efter det førende kinesiske parti kom
til magten, iværksatte det talrige politiske forfølgelser
i navnet ”politiske kampe” eller ”klassekamp”.
Ofrene blev oftest kaldt ”fjenden af folket med politiske
motiver”, men dem der virkelig havde politiske motiver,
var diktatorerne selv. Gennem de sidste fire år har Falun
Gong bevist at de ingen motiver har i politisk magt, det politiske
parti eller i det politiske system. De har ingen politisk dagsorden.
De svarede aldrig igen med vold, når de blev brutalt
forfulgt, mishandlet eller slået ihjel. Alt de ønskede
var retten til at udøve Falun Gong og blive gode mennesker.
Hvordan kan dette blive “et politisk motiv”? Alt
hvad denne fanatiske diktator tænker på er magt,
og alt eller hvem han mener at kunne være en mulig trussel
mod hans diktatoriske styre, anses for at have ”politiske
motiver,” så de skal kvæles i fødslen
for enhver pris. Dette er den sande nature af en paranoid diktator.
Jiang regimets rapporter om denne hændelse og Falun
Gong har ingen troværdighed. Den seneste behandling af
SARS-krisen er yderligere et bevis på Jiang regimets
mangel på troværdighed. Det herskende kinesiske
parti dækkede først over sandheden. Siden beordrede
det sundhedsministeren til at forfalske antallet af smittede.
Efterfølgende overførte hospitalerne i Kina SARS
patienter til at bedrage WHO inspektørerne. Hvad er
mere skammeligt er, at de statsejede medier i Kina vredt har
beskyldt de udenlandske medier for ”værende politisk
motiverede” og ”finde på nyheder med onde
hensigter” efter af deres egen facade var blevet revet
ned. Skønt Jiang regimet løj gentagne gange af
hensyn til deres politiske magt, angreb det voldsomt de udenlandske
medier ved at kalde dem ”politisk motiverede” efter
at dets løgne var afdækket. Ligesom løgnene
omkring SARS har kostet adskillige live, har løgnene
om Falun Gong forgiftet hundrede af millioners sind. Falun
Gong udøvere i og uden for Kina har vedholdende klargjort
sandheden for folk gennem de sidste fire år, modarbejdet
Jiang Regimets løgne!
Gennem appellen den 25. april og fire års fredelige
protester, har Falun Gong udøvere vist at de er mennesker
der holder ved deres tro og vil aldrig gå på kompromis
ved konfrontationen med vold og diktatur. Vi modsætter
os den brutale forfølgelse, men vil aldrig anvende vold
mod vold. Vi vil forblive fredelige, rationelle og urokkelige,
fordi vi deler en fast tro på ”Sandhed-Godhed-Tolerance”.
April 21, 2003
|