Forside | Introduktion | Øvelserne | Bøger | Downloads | Dafa nær dig | Kontakt | English |
Om Forfølgelsen

3259 udøvere dræbt

Hvorfor forfølgelsen?
Special reportage
Torturmetoder brugt mod Falun Gong udøvere
Selvafbrændingen på den Himmelske Freds Plads
Hvorfor den Himmelske Freds Plads?
610-bureauet
Statistisk fordeling
Kilderne bag statistikken
Hong Kong's Artikel 23
Pressemeddelelser
Underskriv vores petition
Hvordan du kan hjælpe
Menneskerettigheds rapporten om Falun Gong 2003
Fotogalleri
Rapporter
 
610 – En oversigt

Etableringen af 610-bureauerne

Den 7.juni 1999, ca. en måned før forfølgelsen af Falun Gong startede, lod den kinesiske præsident Jiang Zemin et brev cirkulere med titlen ”Kammerat Jiang Zemin’s tale ved et møde med centralkomitéens politbureau angående den øjeblikkelige håndtering af og løsning på Falun Gong-spørgsmålet.” I dette brev satte Jiang forfølgelsestaktikken i værk mod Falun Gong. Han beordrede etableringen af hvad han kaldte ”en administrerende gruppe, der specialiserer sig i at håndtere Falun Gong-spørgsmålet,” og valgte gruppens øverste chefer, inklusive chefen for den politiske og juridiske komité, Luo Gan.

Direkte efter Jiang’s ordrer, opførte det kinesiske kommunistparti’s centralkomité den 10. juni officielt et kontor for denne ”administrerende gruppe” og døbte den ”Hovedkontoret for håndteringen af Falun Gong-spørgsmålet,” også kaldet 610-bureauet. I dette brev meddelte Jiang at ”centralkomitéen og samtlige regeringsministerier og kommissioner, samt alle provinser, selvstyrende regioner, og kommuner under den centrale regering, skal agere i tæt samarbejde med 610-bureauerne. Som følge heraf er 610-bureauerne blevet en velorganiseret og uafhængig virksomhed, der spænder over alt fra den centrale regering til de lokale regeringer, og har absolut magt over hvert niveau af administrationen i partiet, ligesom over de politiske og retslige områder.

Det er den højeste autoritet, der blev udviklet af Jiang Zemin og hans medsammensvorne specielt for at forfølge Falun Gong. Ifølge Jiang’s brev er oprettelsen af 610-bureauet til for at ”undersøge og fremsætte en fælles front, når det gælder særlige tiltag, metoder og foranstaltninger til at løse Falun Gong-spørgsmålet.” Lige så iskoldt som det lyder, har 610-bureauerne ledet den mere end fire år lange og brutale forfølgelse af Falun Gong og dets udøvere, hvilket har resulteret i hundredvis af ærekrænkelser, vilkårlige tilbageholdelser, uretmæssige fængslinger, tortur, seksuel og psykisk mishandling, forsvindinger og mord.

610-bureauernes funktion

Gennem de seneste fire år har 610-bureauerne, under ledelse af Luo Gan, udviklet sig til den ultimative maskine for Jiang’s statsterrorismetaktik mod Falun Gong, som anvender kraftig indoktrinering, vold og skræk for at terrorisere og dominere Falun Gong-udøveres og andre kinesiske medborgeres sind og hjerter. Dokumentation fra mange vidneudsagn, blandt hundredvis af vidner, viser at Jiang’s regime gennem de sidste fire år konstant har udfærdiget hemmelige direktiver mod Falun Gong gennem 610-bureauerne. Fra direktivet at ”fysisk ødelægge Falun Gong-udøvere” til ”Falun Gong-udøvere, der tortureres ihjel skal regnes som selvmord” og ”identificer ikke liget, men kremér det lokalt.” Disse hemmelige og dødbringende direktiver har givet det lokale politi frie hænder til at torturere, anvende seksuelle overgreb og til og med myrde Falun Gong-udøvere. Brutaliteten kender ingen grænser. I politiets varetægt er vold og tortur blevet et hovedværktøj mod Falun Gong-udøvere, uanset alder, køn eller deres fysiske tilstand.

Mishandling, tvangsfodring med chili eller stærkt koncentreret saltvand, fornægtelse af mad, søvn og toiletbesøg; at udsætte ofret for ekstremt hedt eller koldt vejr, brænde det med cigaretter og gloende metal, elektriske stave – er blot nogle af de dokumenterede torturmetoder, der anvendes mod udøvere. Kvindelige udøvere har måtte udstå alle former for seksuelle overgreb inklusive voldtægt og brugen af elektrochok på følsomme steder af kroppen. Gravide kvinder er blevet tvunget til sene aborter for at forlænge deres fangevogteres mulighed for at beholde dem, hellere end at frigive dem for at de kunne føde deres børn.

Den hurtige forøgelse af dødsfald gennem de seneste fire år er et direkte resultat af alle disse ordrer fra 610-bureauerne. I deres natur er 610-bureauerne meget lig det kinesiske kommunistpartis centralkomités kulturrevolutionsgruppe, et produkt fra kulturrevolutionen i 60’erne og 70’erne, der ledede den forfærdelige forfølgelse, og myrdede et stort antal uskyldige medborgere under kulturrevolutionen.