Ifølge
en oversættelse fra Han Dynastiet (202 f.Kr. - 220 e.Kr.) i
Kina undergik ordet mange forandringer. Mester Kumarajiva og
Xuan-Zang oversatte
det som "Dyder."
Mester Bodhiruci oversatte det som "Wan." Først
i det andet år af Wu Zhetian's regeringstid (Kejserinden
af Tang Dynastiet, 656-701 e.Kr.) blev ordet fastsat til
at være "Wan," der bærer betydningen "Akkumulationen af Gunstighed
og talrige Dyder." Det
sidestilles også med et andet kinesisk tegn med samme
udtale, der betyder 'titusind; et stort tal; alt'.
Det
engelske og tyske ord swastika kommer fra Sanskrit, hvor
ordet svastikah betyder "at være heldig".
Den første del af ordet: SVASTI-, kan opdeles i to:
SU- "god, vel", og -ASTI- "er". ASTIKAH-delen
betyder blot "at være". Ordet er associeret
med heldige ting i Indien, fordi det betyder "heldig,
gunstig,lovende".
I
Indien bliver både svastikaer, der drejer med uret
som mod uret brugt, men med forskellig betydning. Da swastika
er et enkelt symbol er det blevet anvendt, måske isoleret,
af mange menneskelige samfund. Et af de ældst kendte
swastikaer blev malet på en palæontologisk hule
for mindst 10.000 år siden.
Swastika-symbolet
er blevet anvendt i tusinder af år blandt praktisk
talt enhver gruppe af mennesker på jorden. Det var
hos de germanske stammer kendt som "Thors kors" og
det er interessant at nazisterne ikke brugte dette udtryk,
der er i overensstemmelse med tysk historie, men i stedet
valgte at "stjæle" det indiske udtryk "swastika".
Som "Thors kors" blev symbolet bragt til England
af skandinaviske nybyggere i Lincolnshire og Yorkshire længe
inden Hitlers tid. Endnu
mere interessant er det, at tegnet er blevet fundet på mosaikker
i 2000 år gamle jødiske synagoger i Palæstina,
så egentlig "stjal" Hitler (utilsigtet?)
et jødisk, såvel som et indisk symbol. I Amerika
blev swastika brugt af de indfødte amerikanere i Nord,
Central og Sydamerika. Navajo-indianernes tæpper var
vævede med swastikaer. Et studie i 1933 foreslår
at swastikaet udvandrede fra Indien igennem Persien og Lilleasien
til Grækenland, derfra til Italien og videre til Tyskland,
sandsynligvis i det første årtusinde efter Kristi.
Det skæbnesvangre led foretoges af den tyske arkæolog
Heinrich Schliemann. Fra 1871 til 1875 udgravede Schliemann
området ved Homers Troy på Dardanelles breder.
Da han fandt genstande med swastikaer associerede han dem
hurtigt med de swastikaer han havde set nær Oder-floden
i Tyskland. Som Steven Heller, kunstdirektøren af
New York Times Book Review, skriver i bogen "Swasikaerne:
Symbol der ikke er til at redde", "Antager Schliemann
at swastikaet var et religiøst symbol fra hans germanske
forfædre, der stod i forbindelse med oldtidens germanerne,
homeriske grækere og vediske Indien."
Snart
var der swastikaer alle vegne, roterende både med og
mod uret. Grundlæggeren af det Teosofiske Selskab Madame
Blavatsky inkluderede swastikaet i selskabets segl. "Rudyard
Kipling kombinerede et swastika med sin signatur i en cirkel
som et personligt logo", beskriver Heller. Og swastikaet
var en del af Bauhaus' logo under Paul Klee.
Swastikaet
spredtes også til USA, hvor Coca-Cola udsendte en swastika-pendant
(se billede). Mange husker sikkert også at Carlsberg prægede
deres flasker med swastikaet. Teosofisk Forening har et swastika
i deres segl og forklarer: "Svastikaet er i virkeligheden
et kors i roterende bevægelse og udtrykker den kosmisk
skabende kraft eller kreative energi, som er i hele skaberværket.
Som symbol indgår svastikaet sammen med andre symboler
i seglet (bla. Davidsstjernen, som jøderne anvender),
og fortæller på denne måde om sammenhænge
i mikro- og makrokosmos."
Hvordan
fik nazisterne da fat på det? Ifølge Heller
brugte den germanske orden - en antisemitisk gruppe, der
bar hjelme med wotanske horn og med indskriften "mod
jødiske elementer i tysk liv" - kurvede swastikaer
på et kors som dens emblem. I 1914 gjorde den militaristiske
tyske ungdomsbevægelse Wandervogel det til et nationalt
emblem.
Nazistpartiet
påberåbte sig det omkring 1920. I "Mein
Kampf" skrev Hitler, der både havde en kunstnerisk
såvel som en politisk stræben, beskrev "sin
søgen efter det perfekte symbol for partiet".
Han legede med idéen om at anvende swastikaer, men
det var en tandlæge fra Starnberg, Friedrich Krohn,
som designede flaget med det sorte swastika i midten. "Hitlers
store bidrag" skriver Heller "var at vende swastikaet",
så det forekommer at dreje med uret.
Swastikaet
blev lige så hurtigt fjernet som det dukkede op. I
1946 blev enhver offentlig fremstilling i Tyskland forbudt
ved lov. Sagen bliver ikke mindre kompliceret af swastikaets
historie i Indien og andre dele af Asien, hvor det ikke har
de overtoner det har i vesten. I Indien er der en swastika-sæbe,
i Malaysia et swastika fotostudie, i Japan er der Pokémonkort
der har "manji" - mod uret drejende swastikaer
og i Kina anvender Falun Gong mod uret drejende swastikaer
som sit emblem.
Hvis
vi ser på den yderste cirkel af Falun-symbolet, er
der fire swastika (oprindelig fra Buddhas Skole) og fire
Taiji eller Yin-Yang-symboler (af Tao Skoles oprindelse).
Taiji-symbolerne er ikke sorte og hvide, da disse farver
er en manifestation på et lavt niveau. To af de fire
Taiji er røde og sorte (fra Tao som normalt betragtet)
og to er røde og blå (fra den oprindelige Store
Taos Skole, hvilken inkluderer den Sjældne Kultivationsvej).
Hvis vi kigger på alle swastikaerne på Falun
Dafa symbolet, ser vi at deres arme alle peger mod uret.
Da Falun imidlertid kan ses både fra oven og fra neden,
såvel som fra de otte retninger vist på dens
ydre cirkel af de fire Taiji og fire swastika, kan Falun
Dafa swastikaerne opfattes som roterende både med uret
og mod uret: "Når Falun roterer med uret kan den
automatisk absorbere energi fra universet. Mens når
den roterer mod uret kan den afgive energi." (For flere
detaljer læs Zhuan Falun).
Her
følger nogle referencer med information om swastikaet:
Thomas
Wilson, Curator, Department of Prehistoric Anthropology,
U.S. National Museum, Chapter "The Swastika, the earliest
known symbol and its migrations; with observations on the
migration of certain industries in prehistoric times, " from "Report
of National Museum" (1894), pp. 757-1030. (On-line version
of this Chapter can be obtained from the following site:
http://abob.libs.uga.edu/bobk/sw/ )
Barbara
G. Walker, "THE WOMAN'S ENCYCLOPEDIA OF MYTHS AND SECRETS" (1983),
and "THE WOMAN'S DICTIONARY OF SYMBOLS & SACRED
OBJECTS" (1988), both published by Harper & Row;
James A.
Michener, "THE SOURCE";
Ernest
Klein, "KLEIN'S COMPREHENSIVE ETYMOLOGICAL DICTIONARY
OF THE ENGLISH LANGUAGE" (Elsevier, 1971);
Robert
H. Mathews, "MATHEWS' CHINESE-ENGLISH DICTIONARY" (Harvard,
1966);
The book "In
Search of the Cradle of Civilization" by George Feuerstein,
Subhash Kak, and David Frawley (Quest 1995) describes the
history of India from a perspective different from that of
English colonialists |