Kort
introduktion af Falun Dafa
Historien
bag denne udøvelse
Historien
bag kultivationen i Falun Dafa
Mere
om udøverne og udbredelsen af denne udøvelse
KORT INTRODUKTION AF FALUN DAFA
Falun Dafa er et avanceret kultivations- og øvelsessystem
introduceret af Mester Li Hongzhi. Siden dets introduktion i 1992 har Falun
Dafa tiltrukket mere end 100 millioner mennesker over hele verden. Ud over
at være en kraftfuld teknik der reducerer stress og styrker helbredet,
er Falun Dafa forskellig fra andre Qigongteknikker, idet den har et højere
mål i kultivationen og udøvelsen, som er rettet mod oplysning.
Det er komplet med sit system af egne principper og empiriske teknikker.
Grundlaget for Falun Dafa er en fundamental indsigt, der er essentiel for
at kunne påbegynde egentlig kultivation mod opnåelse af højere
niveauer. Dette indbefatter Mester Li’s lære samlet i en række
bøger, hvoraf Zhuan Falun (Lovhjulet drejes) er den vigtigste. Meget
af læren er højt klassificeret viden, der hidtil udelukkende
er blevet videregivet fra mester til betroede disciple siden antikkens Kina.
Falun Dafa indeholder fem sæt øvelser, specielt udformet til
fuldendelse af ens kultivation. Tre af øvelserne involverer fysisk
aktivitet og bevægelse, mens det i de to andre øvelser kræves
at holde forskellige stillinger i længere perioder. Øvelserne
er utrolig kraftfulde og effektive, selvom de er enkle og lette at lære.
Falun Dafa er karakteriseret ved kultivationen af en Falun (Lovhjul), placeret
ved Dantian (nedre maveregion). Som en intelligent roterende eksistens af
højenergi-substans, absorberer Falun automatisk energi fra universet
og hjælper kroppen af med negative elementer. Falun’s rotation
er synkron med universets rotation. Den har samme egenskab som universet
og er en miniature af dette. Taoismens Yin-Yang og Buddha’s Dharma-hjul
er begge afspejlet i Falun. Falun roterer kontinuerligt, så udøveren
opnår en tilstand af 24 timers kultivation i døgnet. Af alle
kendte Qigong kultivationssystemer, er Falun Dafa det første og eneste,
der løser de problematiske krav omkring tiden til udøvelse
og arbejde eller studier.
I Falun Dafa lægges hovedvægten på kultivationen af Xinxing
(hjertets og sindets natur) og dets assimilation til Zhen-Shan-Ren (Sandfærdighed,
Godhjertethed og Tålsomhed) – universets højeste egenskab.
Xinxing er nøglen til kultivationsenergiens vækst, og ens Xinxing-niveau
bestemmer niveauet af kultivationsenergi.
Alle er velkomne til at lære Falun Dafa. Ingen forudgående Qigong træning eller erfaring af nogen art er nødvendig. Interesserede kan gratis deltage i vore aktiviteter på vores øvelsessteder. Mester Li’s bøger, der er oversat til mange sprog, heriblandt engelsk, fransk, tysk, svensk, russisk, spansk, japansk, koreansk, hebraisk og thailandsk, samt alt instruktionsmateriale kan hentes gratis på Internettet.
Falun Dafa, også kendt som Falun Gong, er en meget gammel form for qigong; en metode til at forædle kroppen gennem specielle øvelser og meditation. Ligesom tai chi er qigong en vigtig del af mange menneskers liv i Asien. Inden forfølgelsen af Falun Gong (og senere andre qigong-metoder) begyndte i juli 1999, var næsten enhver park i Kina fuld af mennesker, der udøvede disse færdigheder tidligt om morgenen.
Falun Dafa, der først introduceres i Kina, er hvad man kalder et kultivations-system på højt niveau. Det er baseret på de universelle egenskaber Zhen-Shan-Ren (Sandfærdighed-Godhjertethed-Tolerance) og har dybe historiske rødder. Kultivation eller krop-sind-sjæl udvikling er et vigtigt aspekt af Østens kultur og mange forskellige systemer har eksisteret op gennem århundrederne. "Kultivation" er et mere akkurat ord til at beskrive forbedringen og højnelsen af krop, sind og sjæl, da processen kræver en indsats fra udøverens side. Man "kultiverer" bogstavelig talt ens kvaliteter som i en have - man planter de gode frø og lader dem ikke blive ødelagt af omstændighederne eller hændelser.
Det kinesiske ord for kultivation er "Xulian" og blev brugt til at beskrive de antikke udøvelser, der havde lange religiøst lydende navne. Efter Kulturrevolutionen (1966-1976) indså folk imidlertid at ordet "Xulian" ville være ubehageligt for myndighederne. De formulerede et nyt ord "qigong" udfra to ord, der var mere acceptable: "Qi" (udtales Tji), som betyder universel livsenergi og "Gong", der betyder kultivations-energi, hvilket er en højere og mere raffineret substans end Qi.
Historien bag kultivationen i Falun Dafa
Da det først blev introduceret for befolkningen i 1992, blev Falun Dafa registreret hos den Kinesiske Forening for Qigong Forskning. På bare otte år blev Falun Dafa den mest populære form for qigong nogensinde i Kinas historie. Det stod snart klart at Falun Dafas mål "genuint at bringe mennesker mod højere niveauer" var forskelligt fra andre qigongskoler, der var fokuserede på at helbrede sygdomme og holde sig sund og rask, såvel som at fremvise supernormale evner offentligt. Derfor trak Li Hongzhi i 1996 Falun Gong ud af foreningen. Tilsyneladende bekymret over Falun Dafas popularitet, afslog den kinesiske regering at registrere den under nogen anden kategori, hvilket betyder at det ikke har nogen lovlig beskyttelse og ingen status i det kinesiske samfund - en situation udøverne dér fredeligt og tålmodigt forsøger at korrigere, så de sikkert og uden forstyrrelser kan følge det spirituelle system efter deres eget valg.
Falun Dafa systemet har en væsentlig lærebog Zhuan Falun (skrevet af grundlæggeren Li Hongzhi) og fem sæt kultivations-øvelser kendt som Falun Gong. Læren er dybdegående og omfattende, men er formidlet i det mest enkle sprog. Den giver praktisk vejledning om hvordan vi kan opgradere os selv med universets lov om Sandfærdighed-Godhjertethed-Tålsomhed. Øvelserne er enkle, naturlige, langsomme og rolige uden kraftige bevægelser. De er gode for folk i alle aldre. Mange udøvere nyder at træne med en gruppe pga. det kraftige energifelt, der dannes og som udstråler fred og ro.
Kort efter udgivelsen af Zhuan Falun i slutningen af 1994, annoncerede Li Hongzhi at han havde fuldendt sin undervisning i Kina. Derefter rejste han rundt og holdt de samme foredrag i Europa, andre dele af Asien og Australien. Siden 1996 har han kun rejst for at tale ved "erfaringsudbytte-konferencer" efter invitation fra udøvere rundt om i verden. Uden for disse korte møder, foretrækker han at leve en tilbagetrukket tilværelse for ikke at forstyrre udøvernes kultivation. Han bor i øjeblikket i staten New York.
Falun Dafas effektivitet i at forbedre helsen og dens gennemgribende principper har hurtigt gjort metoden vældig populær i hele verden. I dag er der snesevis af millioner udøvere i over 40 lande. De fleste større byer og universitet i USA, Canada, Australien og Europa har grupper der udøver Falun Gong.
Mere om udøverne og udbredelsen af denne udøvelse
Falun Dafa udøvere bliver vejledt af de højeste principper om Sandfærdighed-Godhjertethed-Tålsomhed til at kultivere deres hjerter og sind i dagligdagen. Udøverne stræber efter gradvist at blive bedre mennesker uanset omgivelserne og omstændighederne, og forsøger at opgive forskellige dårlige vaner og bindinger, vrede, angst, jalousi og begæret efter personlig berømmelse og fortjeneste. Mester Li opfordrer til at have et almindeligt familieliv og forklarer at det at opgive bindinger ikke betyder afsavn af materiel rigdom eller status, men kun bindingerne til disse kvaliteter og ting.
Man delte denne lære med sine venner og familier introducerede
det til deres slægtninge. Det var ikke gennem en storstilet offentlig
reklamekampagne eller gennem massemedier at Falun Gong hurtigt blev populær.
Indtil maj 1999, har udøvere for det meste fremmet Falun Dafa i deres
egne kvarterer og afholdt kurser, når folk ønskede at lære.
Falun Dafa kurser, seminarer og øvelsesaktiviteter er åbne for
offentligheden, ganske gratis. Begivenheder og kurser er koordinerede af frivillige.
Disse personer har fået hjælp fra andre og vil nu gerne gøre
det samme for nyankomne. Læren og øvelsesinstruktionerne er tilgængelige
som bøger og lyd/videobånd. De kan lånes på nogle
større biblioteker (bl.a. Københavns Hovedbibliotek), købes
hos udøvere, og ses eller hentes gratis fra flere forskellige hjemmesider
(f.eks. http://www.faluncanada.net/library/english/frameM_e.html).