Forside | Introduktion | Øvelserne | Bøger | Downloads | Dafa nær dig | Kontakt | English |
Om Falun Dafa
Introduktion af Falun Dafa
Ofte stillede spørgsmål
Mester Li
Zhen-Shan-Ren
Falun Emblemet
Swastika
Fotogalleri
Artikler
Forfølgelsen i Kina
3259 udøvere dræbt
Organhøst i kinesiske arbejdslejre
Propaganda:
Selvafbrændingen på den Himmelske Freds Plads
Hong Kong's Artikel 23
Pressemeddelelser
Hvordan du kan hjælpe
  mere...
Links
FalunDafa.org
ClearHarmony.net
Clearwisdom.net
FalunInfo.net
flgjustice.org
Friends of Falun Gong
Falun Dafa verden over
   

Ofte stillede spørgsmål
>> Print artikel


Af forskellige grunde er Falun Gong blevet beskrevet eller misfortolket på måder, der ikke har hold i sandheden. De følgende forklaringer hjælper til at klargøre de misfortolkninger eller benævnelser, der fejlagtigt er blevet tilskrevet det.

Falun Dafa har ingen politisk dagsorden
Falun Dafa er ikke en religion
Falun Dafa er ikke en sekt
Falun Dafa er ikke en organisation
Udøvelse i Buddha Skole og buddhisme
Kampkunst
Åndedrætsøvelser


Falun Dafa har ingen politisk dagsorden
Falun Gong har ingen politisk dagsorden eller politiske mål overhovedet. På grund af den forfærdelige forfølgelse i Kina, har udøvere appelleret til alle regeringer og organisationer i hele verden om deres hjælp og støtte. Motivet og midlet har dog intet politisk moment. Mens det er en kommunistisk regering, der forfølger udøvere, ser udøvere ikke politik som hverken årsagen eller løsningen. Udøvere er ikke mod den kinesiske regering, men er mod regeringens forfølgelse af Falun Gong. Det kan ikke siges at være politisk at appellere om de mest basale menneskerettigheder. Vi håber at alle godhjertede mennesker, (inklusiv de som er politisk aktive), kan anvende de retskafne midler til disposition til at lægge pres på den kinesiske regering om at stoppe forfølgelsen. Dette ville blot vise den barmhjertige bekymring for sine medmennesker og ikke en politisk agenda. Gennem den mest brutale og alvorlige forbud er Falun Gong udøvere aldrig blevet politiseret og har aldrig anvendt politiske slogans, men har vedvarende krævet en ende på forfølgelsen.


Falun Dafa er ikke en religion
Falun Gong er ikke en religion. Der er ingen tilbedelse, ritualer eller andagtsprocedurer. Man følger ingen guddom eller personlighed. Ikke desto mindre deler det lignende mål og temaer med traditionel religion, så som at betone en høj moralsk standard, at tilbyde indsigt i mysterierne og sandheden om universet, forståelse af det menneskelige liv og at lede til spirituel realisering. Falun Gong har dog ingen templer, ritualer, ceremonier, præstestand eller noget der ville kunne definere det som en religion. Måske opstår denne misforståelse fordi udøvere taler om at tro på Falun Dafa. At tro får ofte folk til umiddelbart at tænke på religion. Hvad udøvere mener med at ”tro på Falun Dafa”, er deres tro på principperne om Sandhed, Godhjertethed, Tålsomhed.
Til toppen af siden

Falun Dafa er ikke en sekt

Falun Gong er ikke en sekt. Sekt antyder at Falun Gong er en underafdeling eller en gren af en anden religion. Spørgsmålet om religion er blevet berørt ovenfor. Falun Gong er ikke en udløber af nogen religion eller nogen anden spiritual praksis. Det står alene. I nogle europæiske lande har ordet ”sekt” en negative betydning, der antyder at medlemmerne er distanceret fra samfundet og indsamler en masse penge. Falun Gong er åben for alle, der er ingen ydelser og folk kan komme og gå som de ønsker.
Til toppen af siden

Falun Dafa er ikke en organisation

Falun Gong er ingen formel organisation. Der er ingen optagelse eller medlemsprocedure for de, der ønsker at udøve det. Folk kan komme og gå som de ønsker og alle kontaktpersoner er frivillige. Der er intet hierarki eller struktur, ingen forpligtelser eller formaliteter. Det kan sagtens lade sig gøre at praktisere Falun Gong uden at møde andre udøvere. Dog skabes et netværk mellem mange udøvere helt naturligt, gennem deres fælles interesse for Falun Gong. Grundlaget for Falun Gong er at forbedre sig selv ved at følge principperne om Sandfærdighed-Godhjertethed-Tålsomhed. Det er indlysende at dette kun kan opnås af individet og ikke har noget med en organisation at gøre.
Til toppen af siden

Udøvelse i Buddha Skole og budhhisme

Der bliver undertiden henvist til Falun Gong som en ”Qigong* praksis af Buddha Skole”, og udøvere bruger til tider betegnelsen ”Buddha”. Betegnelsen ”Budhha Skole” er ikke synonymt med ”buddhisme”.
Buddhisme henviser til religiøse former, der centrerer sig om troen på Buddha’er eller et ønske om at opnå tilstanden af Buddha, hvorimod ”Buddha Skole” henviser til alle kultivationssystemer, der søger at opnå Buddhatilstanden. Derfor indbefatter Buddha Skole både religiøse og ikke-religiøse former for udøvelse. I Vesten har vi måske en tendens til at sidestille trosretninger med religion. Sådan er det ikke i Østen, hvor der eksisterer mange spirituelle veje og systemer, der ikke har optaget nogen religiøse former overhovedet, men som ikke desto mindre er uafhængige og komplette systemer i sig selv, uden et direkte forhold til religioner. Falun Gong har ikke indført former af religion, men søger alligevel ultimativt at opnå Buddhatilstanden. Således er det en Qigong praksis af Buddha Skole, men har intet at gøre med den religiøse form buddhismen.
Til toppen af siden

Kampkunst
Falun Gong er ikke en kampkunst. Mens nogle former for Qigong er forbundet med kampkunst, og nogle former for kampkunst bruger Qigong udøvelse, er Falun Gong ikke en af dem.
Til toppen af siden

Åndedrætsøvelser
Falun Gong beskrives undertiden som en traditionel åndedrætsøvelse. Dette er sandsynligvis fordi hvis man slår ordet Qigong op i en almindelig kinesisk-engelsk ordbog, vil der stå noget i retning af ”traditionel form for åndedrætsøvelse.” Mens mange Qigong-udøvelser lægger stor vægt på åndedrættet og anvender forskellige metoder til at kontrollerer åndedrættet, gør andre det ikke. Falun Gong har ingen specielle åndedrætsteknikker. I alle Falun Gong’s øvelser trækker man vejret naturligt uden speciel fokus på åndedrættet.

*Qigong er det moderne navn givet til traditionelle kinesiske systemer for selvforædling, der fokuserer på kultivationen af kroppen, sindet og sjælen. I Indien er der yoga. I Kina er der Qigong.
Til toppen af siden