Følgende er en rapport fra Epoch Times:
Et tidligere medlem af Liaoning Hospital af Integreret Kinesisk og Vestlig Medicin for Trombose har i et interview fortalt til avisen Epoch Times at Sujiatun-koncentrationslejren i Kina faktisk er en del af et hospital. Koncentrationslejren har taget del i at fjerne organer fra Falun Gong-udøvere, mens de stadig var i live og solgt deres organer. Siden 2001 har koncentrationslejren tilbageholdt mindst 6.000 Falun Gong-udøvere, hvoraf ingen har været i stand til at forlade lejren levende. Hospitalet har fjernet mange nyrer, levere og hornhinder. Efter organet er fjernet blev udøverne kastet ind i en destruktionsovn, der var lavet om fra en varmtvandsbeholder. Deres aske blev smidt sammen med det brændte kul.
Organer fra trefjerdedele af de 6.000 personer blev fjernet
De hvis organer blev fjernet havde forskellig helbredstilstand. Da mange af ofrene var ulovligt tilbageholdt, var der hverken arrestordre eller identifikation om hvem disse mennesker egentlig var. Ofte ville ingen gør krav på deres lig efter deres organer var blevet fjernet. Sommetider blev deres lig hentet af svindlere, der påstod at være familiemedlemmer.
Omkring trefjerdedel af de 6.000 personer er døde efter at deres hjerte, lever, hornhinder og hud var blevet fjernet og deres kroppe brændt. Vidnet, hvis familiemedlemmer deltog i fjernelsen af Falun Gong-udøveres organer, sagde at omkring 2.000 udøvere stadig er på hospitalet. Hun var bange for at myndighederne ville slå dem ihjel for at tilintetgøre beviser.
Liaoning Hospital af Integreret Kinesisk og Vestlig Medicin for Trombose ligger på gaden Xuesong nr. 49, Sujiatun, Shenyang by i Liaoning-provinsen, Kina. Det var det første hospital i Kina specialiseret i hjerte, hjerne og de omgivende blodbaner. Hospitalet er opbygget af adskillige organisationer, inklusive Liaoning Fakultet for Traditionel Kinesisk Medicinske Universitet (Liaoning Traditional Chinese Medicine College Teaching Hospital) og Shenyangs Behandlingscenter for Trombose.
Detaljer om koncentrationslejren
Hospitalets område er på 21.087 m², hvoraf 17.564 m² er bygninger. Det er 460 ansatte i 24 afdelinger og 20 specialiserede embedslæger. Information fra den kinesiske regering viser at hospitalet blev oprettet i december 1988 og hed tidligere Shenyang Forskningsinstitut for Trombose og Liaoning Provins Hospital af Integreret Kinesisk og Vestlig Medicin for Trombose. I juni 1988 skiftede den navn til Traditionel Kinesisk Medicin Behandlingscenter for Trombose.
China Business Morning View skrev i en historie af 4. juli 2004 at en landmand døde en unaturlige årsager i Sujiatun, Shenyang og blev senere kremeret. Dødsattesten var udstedt af Kinesisk Medicin Behandlingscenter for Trombose i Sujiatun. Nyheden skabte røre i Kina.
Nedenfor er en afskrift af en journalist på Epoch Times’ interview af en ansat på Liaoning Provins Hospital af Integreret Kinesisk og Vestlig Medicin for Trombose i Sujiatun, Shenyang. Spørgsmålene blev sendt af journalisten og besvaret af den interviewede ansatte.
Spørgsmål: Vidste hospitalets ansatte i koncentrationslejren om dette?
Svar: Dette hospital har et mindre antal embedsmænd oh nogle læger involveret i høstningen af organer. Andre ansatte på hospitalet vidste om det, men det er absolut tabu [at tale om]. De er alle bange for at blive slået ihjel eller skabe problemer, så de undgår alle dette emne. Kun disse særdeles betroede læger kunne udvælges til at blive kirurger for organhøstning.
Spørgsmål: Var Falun Gong-udøvere levende mens deres organer blev fjernet? Vidste deres familier noget om det?
Svar: Fængslede Falun Gong-udøvere der hovedsageligt kom fra Dabei-fængslet, Masanjia-arbejdslejren og andre fængsler i Shenyang, eller de var Falun Gong-udøvere arresteret i parker eller deres hjem. Fordi de nægtede at stoppe deres udøvelse af Falun Gong, blev de arresteret uden officiel dommerkendelse, og deres familier kendte ikke til deres situation. Mange fik ikke deres navne [registreret]. Da de kinesiske myndigheder endvidere fører den politik “ikke være ansvarlige” for mord på Falun Gong-udøvere, betyder Falun Gong-udøveres død ikke noget særligt for fængslerne. Kinas Kommunistparti forfølger Falun Gong, [men] disse medicinsk ansatte fik at vide at Falun Gong-udøvere var døden nær fordi de slog folk ihjel, eller at de havde fået dødsdomme pga. kriminalitet, eller at de var blevet sindssyge af at lave Falun Gong.
De Falun Gong-udøvere hvis organer blev høstet kom fra flere typer.
Organer høstet fra levende kroppe er langt mere værd end dem taget fra døde kroppe. Mange Falun Gong-udøvere var stadig i live, da deres organer blev fjernet. Efter deres organer var skåret ud, blev nogle disse mennesker smidt direkte ind i et krematorium for at blive brændt, så det ikke efterlod noget spor. Hvad andre angik, ville lægen sy dem sammen efter at deres organer var stjålet og bede deres familie eller slægtninge om en underskrift til at godkende kremation. Familiemedlemmerne var ikke klar over at de døde havde fået fjernet deres organer.
Endvidere var der nogle sunde og raske Falun Gong-udøvere i andre områder der blev indsprøjtet – uden deres viden – med psykotisk medicin, der gjorde dem mentalt forvirrede. De blev overført til Sujiatun-koncentrationslejren til yderligere tortur, indtil de til slut fik deres organer høstet og deres kroppe blev kremeret i al hemmelighed.
Iblandt de Falun Gong-udøvere hvis organer blev høstet, var nogle svage mens andre var ved godt helbred. Da de fleste var blevet ulovligt tilbageholdt, var der hverken arrestationspapirer eller Id-kort. Efter deres organer var fjernet mens de endnu var levende, ville ingen kræve at få deres kroppe udleveret; eller [nogen gange] ville folk der brugte falsk ID kræve deres lig udleveret
Ingen af disse mennesker er kommet levende ud [af koncentrationslejren]; trefjerdedele af disse 6.000 personer er døde, efter at have fået fjernet hjerte, lever, nethinde og hud, og man har skilt sig af med deres kroppe. Jeg tror nu at omkring 2.000 Falun Gong-udøvere stadig befinder sig på hospitalet, og jeg er bange for at myndighederne vil skille sig af med alle beviser og slå dem ihjel.
Spørgsmål: Hvordan ved du disse ting? Var du selv læge involveret i høstning af organer?
Svar: Jeg arbejdede på Liaoning Provins Hospital af Integreret Kinesisk og Vestlig Medicin for Trombose, Shenyang. Dette er præcis hvor denne koncentrationslejr ligger. Mine familiemedlemmer var involveret i høstningen af Falun Gong-udøveres organer. Dette har skabt stor smerte til vores familie.
Spørgsmål: Fortæl os venligst hvad du kender til.
Svar: Vores hospital begyndte at tilbageholde Falun Gong-udøvere i 2001. I begyndelsen blev disse mennesker forvaret i étetages huse i hospitalets bageste gård. Senere blev de et etages huse revet ned og det var uvist hvor Falun Gong-udøverne blev overflyttet til. Mange ansatte på hospitalet diskuterede privat at disse Falun Gong-udøvere var blevet overflyttet til underjordiske kamre af hospitalet i al hemmelighed. Ifølge nogle der arbejdede på hospitalet, havde det et enormt system af hemmelige underjordiske kamre.
På det tidspunkt da vi arbejdede der, sagde den ansvarlige person for logistik og indkøb på hospitalet, at kvantiteten af handsker til brug ved operationer og daglige forsyninger som hospitalsmyndighederne bad om at få indkøbt var steget dramatisk. De ansvarlige anslog baseret på størrelsen af indkøb at der på daværende tidspunkt måtte være mindst 6.000.
Disse Falun Gong-udøvere blev ikke tilbageholdt i den fireetagers bygning under den uafhængige afdeling og administration længst fremme i hospitalet, for at hospitalspersonalet ikke skulle se dem overhovedet. Vi så kun sjældent Falun Gong-udøvere der blev sendt med en mobil seng fra intensivafdelingen til undersøgelse på første sal. Disse mennesker var meget svage. Hvad de fleste Falun Gong-udøvere angik, vidste ingen hvor de blev forvaret i hemmelighed. Da de stadig ikke vidste hvor disse mennesker blev holdt, spurgte nogle af de ansatte hospitalsmyndighederne om hvorfor der blev købt så meget mad, operationshandsker og dagligdags forsyninger. Hospitalsmyndighederne svarede “Du skal bare gøre dit job ordentligt. Der er ingen grund til at stille flere spørgsmål.”
Fra 2001 deltog et af mine familiemedlemmer i organhøsten. I begyndelsen prøvede mit familiemedlem at holde det skjult for mig. Hospitalsmyndighederne udvalgte læger de stolede på i forskellige henseender til at foretage de hemmelige operationer. Efter en tid opdagede jeg at mit familiemedlem var i stor smerte, ofte havde mareridt og virkede panisk. Efter gentagne forespørgsler fortalte mit familiemedlem mig sandheden. Lederen af hospitalet havde spurgt mit familiemedlem om at deltage i at høste organer fra Falun Gong-udøvere så sent som i 2001. det var i 2003 at mit familiemedlem bekendte det. Nogle år efter havde mit familiemedlem det så dårligt over at deltage i disse begivenheder at det var umuligt at fortsætte med den dårlige gerning. Mit familiemedlem besluttede at rejse ud af Kina, for at komme væk fra det.
Mit familiemedlem fortalte også: “du forstår ikke mine kvaler; disse Falun Gong-udøvere var levende. Det måtte være nemmere for mig hvis de var døde, men de var levende.”
Spørgsmål: Var der andre læger på hospitalet der deltog i at skære Falun Gong-udøveres organer ud.
Svar: Jeg ved der var nogle. Alt dette er blevet udført i al hemmelighed. Mange involverede læger på hospitalet var praktikant-læger, der var overført fra andre hospitaler. Fordi regeringen ikke vil være ansvarlige for Falun Gong-udøveres kroppe og liv, bliver deres liv behandlet som affald af regimet, og deres kroppe blev brugt til eksperimenter af de nye læger i praktik.
Mange læger kom og gik fordi de led meget efter at have deltaget i disse ting. Enten bad de om at blive overflyttet til andre steder eller også skiftede de navn. Nogle kunne være blevet slået ihjel for at eliminere beviserne, deres identifikationspapirer blev fjernet fra hospitalets arkiver eller de fik andre navne. Ingen ved hvor lægerne blev af.
Hospitalspersonalet vidste alle at den bageste del af hospitalet var forbudt område. Det blev altid overvåget. Personalet undgår at tale om stedet.
Spørgsmål: Det siges at hospitalet har en forbrændingsovn. Personen hvis organer blev fjernet vil blive brændt mens han eller hun stadig er i live. Er det sandt?
Svar: De ansatte på hospitalet kalder dette sted “krematorieovnen.” Faktisk er det et fyrerum. Nogle fattige bønder fra naboområderne blev hyret til at arbejde i fyrerummet. De havde intet da de først kom, men de kunne skrabe nogle ure, fingerringe, halskæder etc. op. Det er ikke småting. Det siges af personalet at disse smykker og ure blev fjernet fra Falun Gong-udøvere, hvis organer var blevet fjernet, da blev smidt i fyrkedlen for at blive brændt. De siger også at nogle stadig var i live, da de blev smidt i kedlen.
Spørgsmål: Får de indsprøjtninger med bedøvelse mens de bliver opereret?
Svar: Ja. Der er en begrænsning på bedøvelsesmængden der bruges i Kina’s hospitaler. Generelt blev anæstesiforsyningerne bestemt ud fra hospitalets størrelse. Patienterne på vores hospital synes meget få for offentligheden og de officielle operationer var få. Men udrustningen og artiklerne de brugte er talrige. Fordi mængden af anæstesi er begrænset, kan disse hemmelige operationer ikke bruge de normale anæstesidoser. For at spare på bedøvelsen, er de sparsommelige med mængden anvendt på disse Falun Gong-udøvere. Mængden brugt er meget lille. Dog var mange af de hvis organer blev fjernet stadig i live. Du kan forestille dig hvilken smerte Falun Gong-udøvere, hvis organer blev fjernet, led.
Spørgsmål: Er der nogen overlevende blandt de 6.000 mennesker tilbageholdt efter 2001?
Svar: Ingen kunne komme ud i live. Antallet bliver mindre og mindre. Falun Gong-udøvere tilbageholdt i Sujiatun er færre nu end før. Men jeg tror stadig forbrydelsen at fjerne organer fra Falun Gong-udøvere fortsætter.
Spørgsmål: Hvor bliver organerne normalt solgt? Kender de højere myndigheder i regeringen til det?
Svar: de bliver hovedsagelig solgt til Thailand, men jeg tror også de bliver solgt til andre dele af verden. Nu til dags er der mange patienter i Kina der behøver menneskehud, hornhinder og nyrer til organtransplatationer. Mange patienter står i kø for at købe organer. Nu kan en nyre sælges for 30.000 eller 100.000 US dollars. Profitten fra dette salg er simpelthen enorm. Dem der tjener på det er ikke kun de øverste ledere af hospitalet og embedsmænd i Kina’s Kommunistiske Parti’s Sundhedsministerium. Det er en forbrydelse der eksisterer i hele landet. Fra regeringsembedsmænd til læger til organsælgere er alle involveret i det og tjener store summer.
Spørgsmål: Hvorfor valgte de Falun Gong-udøvere som kilde til organer?
Svar: Fordi mange Falun Gong-udøveres slægtninge ikke engang ved at ders familiemedlemmer er blevet arresteret. Så hvis de bliver dræbt, er der ingen der vil komme og spørge efter deres døde kroppe.
Spørgsmål: Hvorfor ville du afdække dette. Det måtte bringe dig i fare.
Svar: Jeg ved at der nu er mange Falun Gong-udøvere, der tilbageholdes på hospitalet. Jeg ønsker at afsløre dette til det internationale samfund, så de der endnu ikke er blevet myrdet kan blive reddet. Jeg vil også afdække dette som en slags soning for min familie.
Jeg er ikke Falun Gong-udøver. Men som ansat på hospitalet har jeg en forpligtelse til at afdække sandheden og lade verden redde Falun Gong-udøvere, der stadig er i live. Organerne af nogle Falun Gong-udøvere lever stadig i patienters kroppe. Jeg vil gerne opfordre hele samfundet til at være opmærksomme på denne sag og stoppe denne chokerende forbrydelse.
|