En statslig organisation ansvarlig for at våge over menneskerettigheder har i en udtalelse opfordret den islandske regering til officielt at give de Falun Gong-udøvere, der blev fejlbehandlet i forbindelse med den forrige kinesiske præsident Jiang Zemin’s besøg i juni sidste år en undskyldning og erstatte deres finansielle tab.
Persónuvernd, det islandske sidestykke til Datainspektionen, er kommet frem til den konklusion, at Justitsministeriet ikke havde tilladelse til at videregive påståede Falun Gong-udøveres navne til Icelandair og islandske ambassader, samt at regeringens opførsel under Jiang Zemin’s besøg var skammelig.
Efter at have modtaget ”sortlisten” tog Icelandair og islandske ambassader det tiltag at hindre de nævnte i at komme til Island. I alt drejede det sig om 205 påståede Falun Gong-udøvere, deriblandt 3 danskere, der blev nægtet indrejse under den kinesiske præsidents besøg, mens 49 der allerede befandt sig på Island blev frihedsberøvet og tre blev udvist.
”Regeringens opførsel var sørgelig og upassende for en demokratisk stat,” lød Persónuvernds udtalelse.
10 juni 2003